| Luthersk Mission

Prædikant med rygmærke og depression

Finn Sørensen er en af LM’s omkring 160 prædikanter. Han passer ikke ind i den fordom, man måske kunne have om prædikanter: at de er opvokset med troen, kun beskæftiger sig med teologi og har haft et snorlige liv.

Han kom først som 20-årig til personlig tro på Jesus, og har arbejdet med lidt forskelligt - mekaniker, lærer og skoleleder, og er nu ansat som teamleder i en it-virksomhed og forkynder for LM i fritiden.

Gaveregn

Næppe havde jeg fået pladen Gaveregn ind ad døren, før Bella på syv år hapsede den og placerede den i cd-afspilleren på hendes værelse. Der blev skruet godt op, og så kørte den ellers uafbrudt i nogle dage.

Førstehåndsindtrykket er derfor noget rodet, da jeg først og fremmest hørte den gennem en væg, men også fordi vores yngste barn, Rosa påtre år, så sig kaldet til at improvisere hen over sangene.

Allerede her er skiven godkendt, for børnene elsker den.

Et langt liv i tak til Gud

Fra Inge Madsen var helt lille, har hun været vant til et liv i tro på Gud.

Familien kom til møder i LM, de holdt søndagsskole i hjemmet, og der kom ofte missionærer på besøg fra det store udland hjemme på Ravnsgård i Østermarie på Bornholm.

Opvæksten i Luthersk Mission har været et stærkt anker gennem livet for den nu 79-årige bornholmer.

På knæ for Jesus

Hun kom til personlig tro på Jesus som 13-årig på en pigelejr i Pedersker. Forinden havde hun ligget alvorligt syg i nogle uger af polio og var kun langsomt kommet til kræfter igen.

Færdigt arbejde

Maria Celine Lundeby, der er ungdomskonsulent i Norsk Luthersk Misjonssamband, har skrevet andagtsbogen Færdigt Arbejde til præstationsramte piger, og hun har en vigtig påmindelse til alle os piger, der forgæves stræber efter perfektion.

Tv-programmer som Kan jeg blive perfekt? og De perfekte piger er en del af DR’s tema-serie Helt perfekt: Når god ikke er godt nok. Disse programmer viser pigers kamp for at leve op til samfundets idealer. Idealer, der er bygget på illusionen om, at hvad vi ser på de sociale medier, er en fuldstændig afspejling af virkeligheden.

Sport ledte Andrea til kristent fællesskab

Hver fredag aften mødes kristne unge fra hele Bornholm til sport og hygge. Og de inviterer deres venner med.

Det nød Andrea Kjeldgaard Bech godt af, da hun i 9.klasse blev inviteret med til "tag-en-ven-med"-aften i Aarsballe LMU.

”For mig er det rigtig fedt at have nogen at være sammen med en fredag aften om andet end bare alkohol og fester. I LMU har jeg fået nogle dybere relationer og venner for livet.”

Gud lod os vente på William

Dorthe og Ole Schmidt ventede fem år på at få deres adoptivsøn, William, der nu er fire et halvt år gammel.

De kan godt undre sig over, at Gud lod adoptionsprocessen tage så lang tid.

”Vi forstår ikke Guds ledelse i det, og indimellem har vi råbt højt og klaget, men vi har lært at hvile i, at han har en plan. Også med hensyn til, hvad vi skulle igennem,” siger de og fortæller, at de er dybt taknemmelige for deres to børn.

Siger nej tak til reagensglasbefrugtning

Det er ikke nogen selvfølge at få børn. Det har Johanne og Asbjørn Sandberg Ellesen konstateret. De blev gift for snart seks år siden, men er stadig ufrivilligt barnløse.

Parret har oplevet en lettelse ved selv at være ret åbne om deres situation, men andres reaktioner viser dem, at emnet er lidt tabubelagt. For eksempel har mange fortalt dem, at de selv har haft samme problem – uden tidligere at have fortalt om det.

Gud kan være svær at råbe op

Jens Andersens liv er ikke beretningen om store glæder og sejre. Den ene datter er blevet skilt efter 27 års ægteskab, den anden datter er opereret for tredje gang for brystkræft.

”Men jeg klamrer mig til Gud. Jeg kan hverken se ham eller høre ham.

Det har dog ikke kun været dårlige oplevelser.

Jens Andersens farfar, blev omvendt som voksen i missionshuset i Rå, der i dag er LM’s eneste missionshus på Lolland.

Nu tør jeg nærme mig Gud igen

Først døde hans lille søn. Så døde hans bror. Det har sat dybe spor hos 39-årige Søren Brink Kristesen, og det har også påvirket hans forhold til Gud.

I februar 2012 blev Villads, der var to et halvt år, syg. Han kunne ikke støtte på sine ben og blev indlagt på sygehuset. Det gik lidt op og ned et par uger, hvor lægerne havde svært ved at fastlægge, hvad han fejlede.

Torsdag den 1. marts lå han i medicinsk koma på grund af en blodforgiftning. Dagen efter skete der en menneskelig fejl.

Således elskede Gud

Da jeg åbnede bogen for første gang, må jeg indrømme, at jeg tænkte ved mig selv: Skal alle 3,16-vers i Bibelen kunne sige mig noget?

Det lyder lidt søgt at tvinge en andagt/mening ud af dem alle!

Konceptet i denne andagtsbog er, at Per Bøndergaard har taget hver bog i Bibelen og har skrevet et andagtsstykke over hvert 3,16-vers (eller det nærmeste i hvert fald).

Denne tanke, at det skulle være søgt, må jeg sige blev gjort til skamme. Per gennemgår hvert vers som en lille kort andagt/refleksion, der er meget overskuelig og ligetil.

Subscribe to