I de første 30-40 år af Luthersk Missions virke, var der to øgenavne, som ofte blev brugt om LM. Det ene var ”møllerianerne” efter stifteren Chr. Møller, og det andet var ”Bornholmerne”, da LM var stiftet på Bornholm.
Birger Pedersen fra Rønne har skrevet en bog, der i bedste forstand er folkelig. Her har historiefortælleren skrevet enkelt, jævnt og spændende om 11 bornholmere, som har præget LM’s historie i større eller mindre grad.
Kristendom var ikke noget, de brugte tid på i Anders Philipps barndomshjem. Hans far tog dog Anders og hans søster med i legestue i præstegården i Jyllinge, hvor de boede.
Da Anders var fire år, flyttede familien til Sakskøbing på Lolland, og hans far fandt en legestue i Toreby, som nogle personer fra Lindeskovkirken var med til at stå for.
”Her var en del mere kristendom involveret end i Jyllinge,” fortæller Anders, der nu er 22 år og bor i København, hvor han læser musikvidenskab på universitetet.
Jon er opvokset i et almindeligt kulturkristent hjem, men havde ikke meget til overs for Jesus og fulgte med de hårde gutter i folkeskolen.
Som 13-årig blev han af sin storebror, der er kristen rapsanger, inviteret med til en fælleskristen kampagne i Skjern. Her mærkede han en varme og et fællesskab, som var ukendt for ham.
Han blev ramt af talerens ord om, at han kunne gå ud af teltet som et frit menneske, selvom han følte sig tynget. Lidt senere var der en stemme indeni, der sagde: ”Velkommen, du er kristen!” Og han blev fyldt af glæde.
Bønnen har været en del af Karoline Fredensborg liv, fra hun var helt lille.
”I mit hjem var der andagter og bordbøn ved alle måltider, og når far og mor bad, foldede de mine og mine søskendes hænder, så vi ubevidst var med, forklarer hun.
”Jeg lærte at bede i alle situationer. For eksempel når cykelkæden drillede på vej til skole.”
Alligevel er hun overbevist om, at bøn ikke er noget, man kan gøre af sig selv.
”Man hører af og til nogen sige, at ’når du ikke kan andet, kan du bede’. Det tror jeg ikke på, for Gud skal lægge det hen til en,” siger hun.
18-årige Karoline har været formand for sønderjyske GAS LMU i et års tid.
Men før hun kunne sige ja til opgaven, skulle hun igennem en proces.
”Situationen var den, at en flok af de ældste LMU’ere forlod området. Ingen fra den gamle bestyrelse var tilbage, og jeg blev spurgt om at være formand. Jeg var meget i tvivl, om det var noget for mig. Jeg var og er ret ung, og opgaven indebærer et stort ansvar. Det ville helt klart have været nemmest at sige nej til opgaven,” siger hun.
Julens ingredienser er mange. Nogle er søde, mens andre kan være svære at sluge. Men noget af det, vi alle elsker mest ved julen, er at glæde hinanden med gaver og nyde hyggen ved hinandens selskab. Vi forbinder os med hinanden i julen, og det er netop, hvad vi mennesker ifølge kristendommen er skabt til: fællesskab med hinanden som mennesker og fællesskab med den Gud, som har skabt os.
Det må have sine fordele at være Gud: være enehersker over universet, blive tilbedt af engleskarer dag og nat, aldrig skulle bekymre sig om penge, mad eller overlevelse i det hele taget.
Julen fortæller os, at Gud forlod alt dette og lod sig føde som et menneske. Gud gjorde sig afhængig af en mor og en far. Gud skulle lære at kravle, gå og tale. Gud fik brug for mad at spise, vand at drikke og luft at indånde.
Der findes desværre ikke noget ordsprog, som lyder: ”Ingen jul uden selverkendelse”. Det burde der gøre.
Noget af det vigtigste ved julen er nemlig erkendelsen af, at der er ting i mit liv, som ikke er, som de burde være.
Det er et fællestræk ved os mennesker, at vi gerne vil være i kontrol: Andre mennesker skal helst tænke det rigtige om os, og vi er meget optaget af at holde vores facader pæne og rene. Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi godt, at der langt fra altid er overensstemmelse mellem vores facader og vores indre.
I 2010 skabte en frikirkepræst i Løkken overskrifter ved at klynge en nisse op i en galge uden for sin kirke. Rundt om nissens hals hang et skilt med skriften: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”.
På denne måde fik præsten gjort sin holdning til nisser temmelig klar: nisser er djævelskab og er noget, som skal forsages. Bum.
En dagligdag, der går i takt med min Kristusidentitet. Reuss Schmidt m.fl. er på en stor mission med dette lille studiehæfte. Med omhu og blik for detaljerne har de sammensat en studiepakke, hvor gruppens udpegede leder guider en lille gruppe igennem syv aftener – og tiden imellem aftenerne.
Hvert afsnit rummer en studiedel, spørgsmål til samtale, praktiske skridt til næste studiegang samt lidt til læsning og refleksion alene derhjemme.
Pakken er nøje gennemtænkt, så den bedst muligt understøtter missionen.